Barnets lov § 155

Social- og boligministeren kan fastsætte regler om behandling af sager efter denne lov, der er omfattet af Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn (Haagerbørnebeskyttelseskonventionen). Ministeren kan endvidere fastsætte regler om kommunernes adgang til at opkræve betaling for indsatser, der er truffet med henvisning til konventionen.

Paragraffen fastlægger, at social- og boligministeren har bemyndigelse til at udstede detaljerede regler for behandlingen af sager om børn og unge, som er omfattet af Haagerkonventionen fra 1996. Denne konvention handler om samarbejde mellem stater vedrørende forældreansvar og beskyttelse af børn, herunder kompetence, lovvalg og anerkendelse af foranstaltninger. Vigtige praktiske implikationer er, at når en sag vedrører børn med tilknytning til flere lande, sikres en ensartet og effektiv behandling via nationale regler. Ministerens adgang til at regulere kommunernes mulighed for at opkræve betaling for indsatser forbundet med konventionen peger på en balance mellem statslig kontrol og kommunal økonomistyring. Set med en kritisk faglig brille kan man argumentere for, at denne bestemmelse både er nødvendig for klarhed i sagsbehandlingen, men samtidig stiller store krav til ministeriets evne til at fastsætte regler, der omsætter internationale forpligtelser til praktisk virkelighed uden unødigt bureaukrati eller økonomisk pres på kommunerne. Endvidere er efterlevelsen af Haagerkonventionen afgørende for barnets tarv og retssikkerhed i krydsfeltet mellem national og international ret, hvilket fordrer omhyggelig regulering og hyppig opdatering af reglerne. Relaterede regler i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område støtter op om sagsbehandlingen i disse komplekse tværnationale sager.

Eksempler

• Sagsbehandling ved international forældrekonflikt

  En dansk kommune modtager en sag om forældreret, hvor barnet opholder sig i udlandet. Ministerens regler i henhold til § 155 sikrer, at kommunen kender sine beføjelser og retningslinjer for samarbejde og beslutningstagning, som følger Haagerkonventionen.

• Kommunal opkrævning af betaling ved internationale sager

  Kommunen kan i visse tilfælde efter ministerens regler opkræve betaling for hjælpetiltag, hvis indsatsen er truffet med henvisning til konventionen. Det kan sikre økonomisk bæredygtighed uden at underminere barnets rettigheder.

• Fastlæggelse af lovvalg i børnesager

  Ministerielle regler understøtter kommunalbestyrelsens afgørelser om, hvilket lands lovgivning, der gælder, når børn og unge har tilknytning til mere end ét land – for eksempel i grænseoverskridende forældremyndighedssager.

• •At § 155 giver kommunerne generel adgang til selv at fastsætte regler, hvilket det ikke gør; det er social- og boligministeren, der fastsætter reglerne.
• •At betaling kan opkræves uden hensyntagen til barnets tarv, mens loven kræver balanceret regulering.
• •At konventionen automatisk ophøjer udenlandsk lov over dansk lov; reglerne handler om koordination og hensyn til barnets bedste, ikke en hierarkisk overtagelse.