Barnets lov § 135

Billedgenerering afventer: A serious social worker speaking with concerned adults and children in a Danish context, highlighting child protection and community support.

Kort sagt

§ 135 pålægger enhver, der bliver opmærksom på, at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt, nedværdigende behandling eller lever under forhold, som kan skade deres sundhed eller udvikling, en pligt til at underrette kommunen.

Lovtekst – § 135 Barnets lov

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 282

Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældrenes eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer barnets eller den unges sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen.

Praktisk betydning

§ 135 pålægger enhver, der bliver opmærksom på, at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt, nedværdigende behandling eller lever under forhold, som kan skade deres sundhed eller udvikling, en pligt til at underrette kommunen. Dette er et centralt element i den danske børnebeskyttelseslovgivning, der understøtter tidlig indsats og forebyggelse. Lovens pligt til at underrette sikrer, at myndighederne får kendskab til potentielt kritiske situationer, selv når forældre eller opdragere ikke griber ind. Den relativt brede formulering dækker både aktiv mishandling og forsømmelse. Praktisk betyder det, at både fagpersoner og privatpersoner, der har mistanke eller viden, skal reagere. I kombination med reglerne om anonym rådgivning (§ 28) og underretningspligt (§§ 133-136) sikres en systematisk tilgang. Dog kan den brede anvendelse medføre utydelighed om, hvornår underretning er nødvendig, hvilket kan udfordre kommunernes ressourcer. Det kan stilles spørgsmålstegn ved, om lovens ordlyd i tilstrækkelig grad sikrer en balanceret håndtering, der undgår unødvendige indgreb eller underretningsoverbelastning. Ankestyrelsens principafgørelse O-21-99 illustrerer, at selv alvorlige sager kan udløse økonomiske forpligtelser for kommunen, hvilket presser balancen mellem beskyttelse og ressourceanvendelse. Lovens brede anvendelsesområde bør derfor følges op af klare vejledninger og kapacitetsforbedringer for at sikre effektiv og retfærdig behandling af underretninger.

Eksempler

  • Socialrådgiver observerer vanskelige familiebetingelser

    En socialrådgiver, der arbejder i en skole, observerer gentagne gange et barns sultne udseende og manglende hygiejne. På baggrund heraf underretter vedkommende kommunen for at sikre en nærmere undersøgelse af barnets forhold i henhold til § 135.

  • Beredskab ved mistanke om vold i hjemmet

    En nabo hører råb og ser, at et barn kommer grædende ud af huset med blå mærker. Personen underretter straks kommunen under henvisning til § 135, hvilket igangsætter en indsats til barnets beskyttelse.

  • Undladelse af underretning som overtrædelse

    En lærer får viden om, at en elev udsættes for nedværdigende behandling af en forælder, men undlader at underrette kommunen. Dette kan medføre kritik for manglende opfyldelse af underretningspligten efter § 135.

Almindelige misforståelser
  • Underretningspligten gælder kun fagpersoner, men den gælder for alle, der har kendskab til bekymrende forhold.
  • En underretning skal altid resultere i en børnefaglig undersøgelse; i virkeligheden foretager kommunen først en vurdering af behovet.
  • Underretning betyder, at forældrene straks får besked, men der kan være undtagelser for at beskytte barnet.
Almindelige spørgsmål

Hvem har underretningspligt efter § 135?

Alle, der får viden om eller grund til at antage, at et barn eller en ung udsættes for vanrøgt eller lever under skadelige forhold, har pligt til at underrette kommunen. Dette kan være fagpersoner som lærere, sundhedspersonale eller privatpersoner.

Kan underretningen være anonym?

Ja, ifølge § 28 kan rådgivning og underretning ske anonymt. Det fremmer trygheden for underrettere, som kan være bange for repressalier, men det betyder ikke, at kommunen ikke har pligt til at undersøge sagen.

Hvordan sikres barnets bedste i forbindelse med en underretning?

Kommunalbestyrelsen skal foretage en rettidig og systematisk vurdering af underretningen (§ 136) og iværksætte nødvendige foranstaltninger ud fra barnets bedste, herunder inddrage barnet og familien i processen, med respekt for lovens formål.

Hvad sker der, hvis man undlader at underrette kommunen ved mistanke om vanrøgt?

Manglende underretning kan straffes og betragtes som en overtrædelse af loven, da pligten til at underrette er pålagt alle. Desuden kan manglende underretning have alvorlige konsekvenser for barnets sikkerhed og velfærd.

Kan kommunen blive holdt ansvarlig, hvis de undlader at handle på en underretning?

Ja, Ankestyrelsen kan vurdere, om kommunen har håndteret en underretning korrekt og kan pålægge kommunen at træffe nødvendige foranstaltninger (§ 151). Kommunens handlepligt er central for at sikre barnets tarv.

Relaterede principafgørelser
  • Ankestyrelsens principafgørelse O-21-99
    GældendeÅr: 1999

    Den omstændighed, at en 28-årig mand var idømt forvaring efter straffelovens § 70, var ikke til hinder for at pålægge kommunen en betalingsforpligtelse for et (længerevarende) døgnophold, hvis de materielle betingelser herfor var opfyldt....

    Relaterede paragraffer:§ 70§ 135§ 107§ 49§ 68a
Relaterede love
Stil et spørgsmål om denne lov

Velkommen til barnets lov-chatbotten.

Foreslåede spørgsmål
Hvad er underretningspligten for private personer?
Hvordan håndteres en underretning i kommunen?
Hvad sker der, hvis man ikke underretter?