Barnets lov § 133

Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, at

1) et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter denne lov,

2) et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte efter denne lov på grund af de kommende forældres forhold,

3) et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter denne lov på grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten eller

4) et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb.

Stk. 2. Skoleledere på folkeskoler skal underrette kommunalbestyrelsen, når en elev har ulovligt skolefravær på 15 pct. eller derover inden for 1 kvartal.

Stk. 3. Social- og boligministeren kan fastsætte regler om underretningspligt for andre grupper af personer, der under udøvelsen af deres erhverv får kendskab til forhold eller grund til at antage, at der foreligger forhold, som bevirker, at der kan være anledning til indsatser efter denne lov. Social- og boligministeren kan endvidere fastsætte regler om, at andre grupper af personer har underretningspligt efter stk. 1, nr. 2, i forbindelse med aktiviteter uafhængigt af deres erhverv.

§ 133 pålægger personer, der udfører offentlig tjeneste eller offentligt hverv, en konkret underretningspligt til kommunalbestyrelsen ved mistanke om børn eller unge under 18 år, der har behov for særlig støtte efter barnets lov. Det kan være signaler om omsorgssvigt, overgreb, eller andre forhold, der kræver indsats. Paragraffen sikrer tidlig opsporing og forebyggende handling i forhold til udsatte børn. Særligt bemærkelsesværdigt er den præcise bestemmelse om skolefravær, hvor skoleledere ved 15 % ulovligt fravær indenfor et kvartal skal underrette. Dette seneste krav understreger lovens fokus på den forebyggende indsats og den rolle, offentlig ansatte har. Desuden giver stk. 3 mulighed for, at social- og boligministeren kan udvide gruppen med underretningspligt, hvilket sikrer fleksibilitet i lovens anvendelse ved behov. Historisk set har denne bestemmelse været central for sikring af børns rettigheder og støtte i Danmark, og nutidens anvendelse understreger samfundets ansvar for at beskytte sårbare unge i tide.

Eksempler

• Lærer underretter om skolefravær

  En folkeskolelærer observerer, at en elev har mere end 15 % ulovligt fravær over tre måneder og underretter derfor kommunalbestyrelsen som påkrævet.

• Sosu-assistent opdager overgreb

  En social- og sundhedsassistent får mistanke om, at et barn er udsat for overgreb og underretter straks kommunen i overensstemmelse med § 133.

• Politibetjent observerer mistrivsel

  En politibetjent i sit arbejde møder et barn, som viser tydelige tegn på at have brug for særlig støtte, og indsender derfor en underretning til kommunen.

Lovforarbejderne til § 133 understreger, at underretningspligten skal sikre tidlig indsats overfor børn og unge i risikogrupper. Det pragmatiske fokus har været på, at offentligt ansatte skal fungere som samfundets øjne og ører, så bekymringer kan omsættes til handling hos kommunen. Der lægges vægt på balancen mellem privatlivets fred og beskyttelse af barnet. Der er også en klar afgrænsning af underretningens indhold og omfang for at gøre procedure og ansvar tydeligt for de involverede fagpersoner. Endelig er skolefravær indført som en klar indikator for underretningspligt for at undgå, at elever falder ud af systemet uden hjælp.