Barnets lov § 89

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til børn og unge mellem 12 og 18 år, som ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Dette gælder dog ikke for børn og unge mellem 12 og 18 år, som er i et døgn- eller støtteophold efter § 32, stk. 1, nr. 6 og 7, eller §§ 46 og 47.

Stk. 2. Et barn eller en ung, som er berettiget til ledsagelse, har ret til selv at udpege en person til at udføre opgaven. Kommunalbestyrelsen skal godkende og ansætte den udpegede person.

Stk. 3. Der kan normalt ikke ske ansættelse af personer med en meget nær tilknytning til barnet eller den unge, der er berettiget til ledsagelse.

Stk. 4. Barnet eller den unge kan opspare timer inden for en periode på 6 måneder. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer herfor.

Stk. 5. Barnets eller den unges udgifter til ledsagerens befordring og andre aktiviteter med tilknytning til ledsageordningen kan dækkes med et beløb på op til 948 kr. årligt (2022-niveau). Beløbet ydes af kommunalbestyrelsen efter anmodning fra barnet eller den unge.

Stk. 6. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelser for ledsageordningen.

Paragraf 89 fastlægger kommunalbestyrelsens pligt til at tilbyde en ledsageordning på 15 timer pr. måned til børn og unge mellem 12 og 18 år, som ikke kan bevæge sig alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Undtagelsen gælder for dem, der allerede er i et døgn- eller støtteophold efter bestemmelserne i § 32, stk. 1, nr. 6 og 7, eller §§ 46 og 47, hvilket i praksis afspejler en sammenhængende støttekæde, hvor ledsageordningen ikke overlapper med andre intensive anbringelsesformer. Det praktiske sigte er at sikre, at denne målgruppe opnår mobilitet og mulighed for at deltage i sociale sammenhænge, hvilket understøtter barnets selvstændighed og trivsel. Loven binder kommunen til godkendelse og ansættelse af ledsagere, dog typisk ikke af meget nære familiemedlemmer, hvilket balancerer faglighed og relationel tryghed. Kritisk kan det bemærkes, at den faste timekvote ikke nødvendigvis følger barnets konkrete behov, og at udelukkelserne i visse tilfælde kan føre til manglende støtte, selvom barnets situation stadig kræver ledsagelse. Kommunalbestyrelsens fastsættelse af retningslinjer for opsparing af timer giver en vis fleksibilitet, men det kan efterlyses mere individualiserede tilpasninger. Regler om rimelig dækning af ledsagerens omkostninger understøtter en succesfuld ordning, men satserne kan opleves som begrænsende for fleksibilitet. Paragrafens sammenhæng med §§ 81 og 90 i loven, og med tilhørende bekendtgørelser, skaber en koordineret ramme for støtte til denne sårbare gruppe.

Eksempler

• Ledsagelse til skoleperiode

  Et barn med betydelig psykisk funktionsnedsættelse får tildelt ledsageordning på 15 timer om måneden for at kunne deltage i skoleaktiviteter, da barnet ikke kan færdes alene. Kommunen godkender og ansætter en ledsager, der følger barnet i dagligdagen.

• Afslag ved døgnanbringelse

  En ung på 16 år, som er anbragt på en døgninstitution efter § 46, afviser tilbud om ledsagelse, idet vedkommende ikke er omfattet af ordningen i henhold til undtagelserne i paragraf 89.

• Opsparing af ledsagetimer

  En kommune tillader, at et barn kan opspare ledsagetimer over seks måneder for at opnå længere ledsagelse ved en særlig familieudflugt, efter kommunens retningslinjer i medfør af § 89, stk. 4.

• •Alle børn og unge med funktionsnedsættelse har automatisk ret til ledsagelse – det gælder kun dem, der ikke er i bestemte anbringelsesforhold.
• •Ledsageren kan altid være et nært familiemedlem – det er normalt ikke tilladt for at bevare objektivitet og støttekvalitet.
• •Timerne kan ikke opspares eller omfordeles – kommunalbestyrelsen kan fastsætte retningslinjer for opsparing.