Barnets lov § 21

I forbindelse med en børnefaglig undersøgelse af et barn eller en ung skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der skal foretages en børnefaglig undersøgelse af eventuelle andre børn og unge i familien.

Stk. 2. Anbringes et barn eller en ung uden for hjemmet på grund af utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge eller overgreb, som barnet eller den unge har været udsat for, skal kommunalbestyrelsen iværksætte en børnefaglig undersøgelse af eventuelle søskende i husstanden under 15 år, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde undlade at iværksætte en børnefaglig undersøgelse af en eller flere søskende i sager omfattet af stk. 2, hvis det er åbenlyst, at der ikke er behov herfor.

Stk. 4. En børnefaglig undersøgelse kan gennemføres som én samlet undersøgelse for flere børn og unge i familien, dog således at der tages højde for børnenes individuelle forhold.

Stk. 5. I sager, hvor der ikke tidligere er iværksat støttende indsatser eller en anbringelse, jf. §§ 32, 46 eller 47, skal kommunalbestyrelsen under en børnefaglig undersøgelse sikre kontinuitet og stabilitet for barnet eller den unge, ved at væsentlige møder med barnet eller den unge som udgangspunkt afholdes med deltagelse af to børne- og ungerådgivere.

§ 21 forpligter kommunalbestyrelsen til ikke alene at undersøge det barn, der allerede er i fokus i en børnefaglig undersøgelse, men også aktivt vurdere, om andre børn og unge i samme familie har behov for en tilsvarende undersøgelse. Hvis et barn anbringes på grund af utilstrækkelig omsorg eller overgreb, SKAL kommunen iværksætte undersøgelse af søskende under 15 år, medmindre det er åbenlyst, at det ikke er nødvendigt. Det markerer et klart opgør med den tidligere praksis, hvor søskende i visse tilfælde blev overset, og højner sikkerheden mod systematisk omsorgssvigt i hele familien. Paragraffen rummer en undtagelse: hvis det er tydeligt, at søskende ikke har behov for undersøgelse, kan kommunen afstå. Endelig tillader loven samlede undersøgelser for flere børn, men under hensyn til hvert barns egne forhold. I nye sager, hvor der ikke tidligere er lavet støttende indsatser eller anbringelse, skal vigtige møder som hovedregel foregå med to rådgivere for at sikre tryghed og kontinuitet. § 21 sikrer dermed, at intet barn i belastede familier overses, og at kommunens indsats bliver konsekvent og grundig.

Eksempler

• Anbringelse for overgreb – søskende undersøges

  En 8-årig pige anbringes efter overgreb i hjemmet. Kommunen skal nu automatisk iværksætte børnefaglig undersøgelse af hendes 10-årige bror, medmindre det er åbenbart unødvendigt.

• Fokus på flere børn i familien

  I forbindelse med børnefaglig undersøgelse af et barn, vurderer kommunen, at to søskende også risikerer omsorgssvigt og beslutter at undersøge dem samlet – men med individuelt fokus.

• Undtagelse fra undersøgelse

  Efter anbringelse af en 14-årig konstaterer kommunen, at hans 17-årige søster bor hos anden slægtning og ikke er i risiko. Kommunen undlader derfor at iværksætte undersøgelse af søsteren.

• •At alle søskende altid skal undersøges uden undtagelse.
• •At samlet undersøgelse betyder, at børnenes individuelle forhold ikke tages alvorligt.
• •At undersøgelseskravet også automatisk gælder voksne børn eller børn, der ikke længere bor hjemme.

• § 20

  Definerer hvornår en børnefaglig undersøgelse skal iværksættes.

• § 22

  Beskriver, hvordan selve børnefaglige undersøgelser skal gennemføres.

• § 19

  Handler om afdækning og vurdering af støttebehov hos andre børn i familien i forbindelse med indledende afdækning.