Barnets lov § 144
Billedgenerering afventer: A Danish administrative hearing about noisy dog removal, with city officials and a pet owner present, in a modern meeting room, danish context
§ 144 fastlægger, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov som hovedregel kan indbringes for Ankestyrelsen efter klagereglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Kilde: www.retsinformation.dk
LOV nr 721 af 14.6.2023
Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, medmindre andet er fastsat i denne lov eller i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Klageberettiget er som udgangspunkt forældremyndighedsindehaveren og den personkreds, der fremgår af §§ 145-148, for så vidt angår de anførte afgørelser. Klageberettiget er endvidere kommende forældre, for så vidt angår afgørelser efter § 24, § 32, stk. 5, § 46, stk. 4, og § 49, netværksplejefamilier, for så vidt angår afgørelser efter § 59, stk. 3, og plejeforældre, for så vidt angår afgørelser efter § 42, stk. 4.
§ 144 fastlægger, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov som hovedregel kan indbringes for Ankestyrelsen efter klagereglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Det er kun, hvis andet følger af loven selv eller af retssikkerhedsloven, at denne adgang kan begrænses eller fraviges. Paragraffen præciserer også, hvem der har klageret; typisk forældremyndighedsindehaveren og de personer, som er nævnt i §§ 145-148 i forhold til bestemte afgørelser. Dertil anerkendes nogle specifikke grupper med klageret, f.eks. kommende forældre i visse sager, netværksplejefamilier og plejeforældre i konkrete typer afgørelser. Den praktiske betydning er stor, fordi bestemmelsen danner grundlaget for borgernes adgang til at få prøvet kommunale beslutninger om børn og unge, og dermed er en væsentlig retssikkerhedsgaranti for familier, pårørende og plejefamilier. Historisk har klagesystemet været under pres pga. sagsbehandlingstider, men adgangen til at klage til Ankestyrelsen anses fortsat for et vigtigt værn mod vilkårlige afgørelser og et bærende system for kontrol og overblik på området.
Eksempler
Forældre klager over kommunens afslag på særlig støtte
Kommunalbestyrelsen har givet afslag på ansøgning om støtte til et barn – forældremyndighedsindehaveren kan klage til Ankestyrelsen.
Netværksplejefamilie klager over afslag på økonomisk kompensation
En netværksplejefamilie, der har fået afslag på dækning af udgifter efter § 59, klager til Ankestyrelsen.
Kommende forældre klager over afgørelse om hjælp før fødsel
Et par, der venter barn, modtager en afgørelse om støtte efter § 24 – de kan påklage denne direkte til Ankestyrelsen.
- •Man kan altid klage over alle kommunens afgørelser – enkelte afgørelser kan dog ikke påklages.
- •Kun forældre kan klage – også fx kommende forældre, netværksplejefamilier og plejefamilier har klageret i visse tilfælde.
- •Man får automatisk medhold ved klage – Ankestyrelsen kan både stadfæste, ændre eller hjemvise afgørelser.
Hvem kan klage over en kommunal afgørelse efter denne lov?
Som udgangspunkt kan forældremyndighedsindehaveren og den personkreds, der fremgår af §§ 145-148, klage. Derudover kan f.eks. kommende forældre og visse plejefamilier klage i særlige sager.
Kan alle kommunale afgørelser påklages til Ankestyrelsen?
Nej, kun hvis det ikke er udelukket i loven eller i retssikkerhedsloven. Nogle afgørelser kan ikke påklages.
Hvordan foregår en klagesag hos Ankestyrelsen?
Når en klage indgives, genvurderer kommunen først sagen. Hvis afgørelsen fastholdes, sendes klagen videre til Ankestyrelsen, som træffer den endelige administrative afgørelse.
Kan man få hjælp til at klage?
Ja, i visse sager har man ret til gratis advokatbistand, og alle kan søge vejledning hos kommunen eller Ankestyrelsen.
Velkommen – spørg gerne til klagemuligheder i familieret.
Velkommen – spørg gerne til klagemuligheder i familieret.