Barnets lov § 133

Billedgenerering afventer: A Danish administrative hearing about noisy dog removal, with city officials and a pet owner present, in a modern meeting room, danish context

Kort sagt

§ 133 fastslår underretningspligten for personer, der arbejder i det offentlige eller udfører offentlige hverv.

Lovtekst – § 133

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 721 af 14.6.2023

Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, at

1) et barn eller en ung under 18 år kan have behov for støtte efter denne lov,

2) et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for støtte efter denne lov på grund af de kommende forældres forhold,

3) et barn eller en ung under 18 år kan have behov for støtte efter denne lov på grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten eller

4) et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb.

Stk. 2. Skoleledere på folkeskoler skal underrette kommunalbestyrelsen, når en elev har ulovligt skolefravær på 15 pct. eller derover inden for 1 kvartal.

Stk. 3. Social- og boligministeren kan fastsætte regler om underretningspligt for andre grupper af personer, der under udøvelsen af deres erhverv får kendskab til forhold eller grund til at antage, at der foreligger forhold, som bevirker, at der kan være anledning til indsatser efter denne lov. Social- og boligministeren kan endvidere fastsætte regler om, at andre grupper af personer har underretningspligt efter stk. 1, nr. 2, i forbindelse med aktiviteter uafhængigt af deres erhverv.

Praktisk betydning

§ 133 fastslår underretningspligten for personer, der arbejder i det offentlige eller udfører offentlige hverv. Hvis en sådan person under sit arbejde bliver opmærksom på eller får en begrundet mistanke om, at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for støtte efter loven, har vedkommende pligt til straks at underrette kommunalbestyrelsen. Det gælder ved bekymring for trivsel, skolefravær, forhold hos forældre til et ufødt barn eller hvis barnet kan have været udsat for overgreb. Paragraffen skal sikre, at børn og unge, der har brug for hjælp, hurtigt bliver opdaget og får den fornødne støtte. I praksis har bestemmelsen stor betydning, fordi det ofte er ansatte i institutioner, skoler, dagtilbud, sundhedsvæsenet og lignende, der første gang opdager problematiske forhold. Underretningspligten er ikke kun moralsk – den er juridisk forpligtende, og undladelse kan få alvorlige konsekvenser for både barnet og den, der ikke handler. Bestemmelsen har rødder i ønsket om et tidligt og systematisk indgreb over for børns mistrivsel og har været styrket over tid for at sikre, at ingen børn falder igennem systemets net.

Eksempler

  • Skolelærer opdager mistrivsel

    En skolelærer bemærker, at en elev ofte møder uden madpakke, virker træt og har skiftende humør. Læreren har pligt til at underrette kommunen om sin bekymring.

  • Pædagog mistænker omsorgssvigt

    En pædagog i en daginstitution ser, at et barn ofte har mærker på kroppen og virker bange for at gå hjem. Pædagogen underretter straks kommunen.

  • Sundhedsplejerske efter hjemmebesøg

    En sundhedsplejerske fornemmer, at de kommende forældre ikke er rustet til at tage vare på det kommende barn og giver kommunen besked.

Almindelige misforståelser
  • Man skal kun underrette ved sikre beviser på problemer.
  • Pligten gælder kun børn – ikke unge under 18 år.
  • Det er leders ansvar og ikke medarbejderens individuelle ansvar.
Almindelige spørgsmål

Hvem er omfattet af underretningspligten?

Alle, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv – fx lærere, pædagoger, sundhedspersonale eller andre offentligt ansatte.

Hvornår skal der underrettes?

Så snart man har kendskab til eller en begrundet mistanke om, at et barn eller en ung har behov for støtte.

Skal jeg være sikker, før jeg underretter?

Nej, mistanke er nok – det er kommunens opgave at undersøge sagen efter modtagelse af underretningen.

Hvilke forhold udløser underretningspligten?

Forhold som ulovligt skolefravær, overgreb, mistrivsel, forældrenes forhold eller andet, der antyder støttebehov.

Kan jeg blive draget til ansvar, hvis jeg undlader at underrette?

Ja, undladelse kan have ansættelsesretlige konsekvenser og, alt efter omstændighederne, også retslige.

Relaterede paragraffer
  • § 132

    Vedrører kommunernes pligt til at udveksle oplysninger ved flytning.

  • § 135

    Omhandler alle borgeres pligt til at underrette om vanrøgt og nedværdigende behandling.

  • § 136

    Giver regler for kommunens behandling af underretninger.

Stil et spørgsmål om denne lov

Velkommen – spørg løs om underretningspligten!

Foreslåede spørgsmål
Hvornår har jeg som ansat i det offentlige pligt til at underrette?
Hvad sker der efter min underretning til kommunen?
Kan jeg være anonym, hvis jeg underretter som pædagog?